Fernisering, musiske indslag og debat om samvær på anbringelsesområdet
29. september 2026 Hyltebjerggård, Linde Allé 33, Vanløse
kl. 17-18:30 Fernisering med musik-indslag
kl. 18:30-20:30 Debat om samvær på anbringelsesområdet
Se program mm i invitationen (Klik på invitationen og læs mere) og om tilmeldingsmulighed (til info@rift.center)til debatten(inkl. sandwich) - deltagelse i fernisering kræver ikke tilmelding
Baggrunden for arrangementet er
- foruden at bidrage til, at malerier af RIFT's dygtige "huskunstner" Jenny Malena Högberg udstilles, og at Karina Steffensens smukke sange om at være forælder til anbragte børn høres af flere
- at tage tråden op i den debat, som udgivelsen i marts 2026 ved Børns Vilkår: "Samvær - hvad er det rigtige for barnet" afstedkom - herunder i artikel i Socialmonitor: "Forstandere : Samvær lykkes ikke uden de voksne omkring barnet". I RIFT og i Bedsteforeningen har vi yderligere erfaringer og perspektiver, vi gerne vil drøfte og dele, og derfor er det emnet for debatarrangementet. F.eks. vil vi gerne perspektivere emnet med resultater fra VIVE's vidensindsamling fra 2023 : "Samvær mellem børn i anbringelse og deres forældre"
- Som det fremgår har vi pga. sommerferien ikke fået svar fra alle inviterede oplægsholdere, som vi med angivelse af ovennævnte baggrund har bedt om at deltage i debat om hvad vi hver især synes er det vigtigste at arbejde med for at sikre de bedste rammer for samvær til gode for både de anbragte børn/unge og deres relationer til familie og netværk. Men der er allerede nok paneldeltagere til en god og vigtig debat og vi regner med flere tilsagn.
- Håbet for debatten er, at mindske polariseringen om samvær er "godt eller dårligt" for børnene/ de unge - men at få et fælles fokus på den afgørende betydning rammer og kontekst bredt set har for kvalitet af samvær.
Vi håber at se jer - pladser fordeles efter først-til-mølle-princippet
mvh Irene Gjerløv, Bedsteforeningen og Susanne Munck, foreningen RIFT